Der kom en IO-kontroller marcherende hen ad den eksterne bus: 0, 1, 0, 1, 0, 1. Han havde været ude at kontrollere input og output og skulle nu hjem. Så mødte han en gammel DIP-RAM-kreds - den var så ækel, dens adresserum var ganske virtuelt. Kredsen sagde: "Godaften, IO-kontroller, hvor har du nogle pæne lodninger og en stor overførselshastighed, du er en rigtig IO-kontroller. Nu skal du få så mange bits og bytes som din kapacitet byder."
"Tak skal du have, du gamle DIP-RAM", svarede IO-kontrolleren.
"Kan du se det store binære søgetræ?", spurgte DIP-RAM-en, "det er ganske hult indeni; du skal gennemløbe det helt til toppen, og der ser du en node, som du kan lade dig glide igennem og komme ind i det binære søgetræ. Jeg binder dig et serielt kabel om livet, så jeg kan hejse dig op igen, når du kalder mig."
"Hvad skal jeg så nede i det binære søgetræ?", spurgte IO-kontrolleren.
"Hente bits og bytes", svarede DIP-RAMen.
"Det er ikke så galt", sagde IO-kontrolleren, "men hvad skal jeg tage med til dig, du gamle DIP-RAM, for du vil vel have noget, kan jeg beregne."
"Nej", sagde DIP-RAMen, "ikke en eneste bit vil jeg have, du skal bare hente mig en gammel EBNF-grammatik som min bedstemor glemte, da hun sidst var dernede."
"Lad mig få det serielle kabel om livet", sagde IO-kontrolleren.

Nu lukkede han den første port op. Uh, der sad en monitor med skærm så stor dom en gammel 15" diskette og gloede på ham.
"Du er et net stykke hardware", sagde IO-kontrolleren og overførte den til den eksterne cache. Han tog nu ligeså mange bits og bytes, der kunne være på hans faste pladelagre, derpå overførte han monitoren tilbage til den interne cache og gik ind i det andet kabinet.
"von Neumann!" - Der sad en monitor med skærm så stor som en Cola-automat.
"Du skulle ikke se så meget på mig - du kunne få ondt i skærmen!" Så overførte han også denne monitor til den eksterne cache. Nu slettede han alle sine bits og bytes, han havde på sine faste pladelagre og tog kilobits og kilobytes i stedet. Alt slack blev brugt, så han knap kunne gå. Derpå gik han ind i det tredje kabinet - nej, det var for ækelt, monitoren havde en skærm så stor, at den kunne fremvise et helt Windows-underkatalog på en gang.
"Turing!", sagde IO-kontrolleren og tog sig til sin DMA-kanal, sådan en skærm havde han aldrig set før. Så overførte han monitoren. Nej, gudbevares - hvilke bits og bytes: Megabits og megabytes nok til et helt Web-site.
Han kaldte op gennem det binære søgetræ: "Hejs mig nu op, du gamle DIP-RAM-kreds."
"Har du EBNF-grammatikken med?", spurgte DIP-RAMen.
"Det er sandt", sagde IO-kontrolleren, "det havde jeg rent overskrevet." Så gik han og hentede grammatikken og var nu igen på den eksterne bus.
"Hvad vil du med den grammatik?", spugte IO-kontrolleren.
"Det kommer ikke dig ved", sagde DIP-RAMen, "nu har du fået bits og bytes; giv mig nu bare grammatikken."
"cd - cd..", sagde IO-kontrolleren, "vil du straks sige mig, hvad du skal med den grammatik eller jeg formatterer dig!"
"Nej!", sagde DIP-RAMen. Så formaterede IO-kontrolleren den, og der lå den.

IO-kontrolleren kommer nu ind på det store motherboard og hører om den dejlige FPU-kreds.
En aften brugte han EBNF-grammatikken, og hop kom monitoren med en skærm så stor som en diskette.
"Det er rigtignok sent om natten", sagde IO-kontrolleren, "men jeg vil så gerne se FPUen, bare et lille øjeblik." Monitoren var straks ude af pipelinen og før IO-kontrolleren kunne overføre en bit, så han den igen med FPUen, der sad og sov på monitorens funktionsknap og var så dejlig, at enhver kunne se, at det var en virkelig FPU-kreds.
IO-kontrolleren kunne ikke lade være, han måtte simpelthen shifte hende. Dette gentog sig den næste aften.
Den tredje aften havde FPUens moder linket en liste med tegn på hendes ene ben. Om natten kom da monitoren og løb med FPUen til IO-kontrolleren, der holdt så meget af hende og så gerne ville have hende til sin coprocessor.
Monitoren mærkede slet ikke hvorledes tegnene dryssede hele vejen. Om morgenen så FPUens fader og moder, hvor deres datter havde været henne. Og så tog de IO-kontrolleren og satte ham i en uendelig løkke. Der sad han. Uh, hvor var der mørkt og kedeligt, og så sagde de til ham: "I morgen skal du opgraderes!"
Uden for det store motherboard var der installeret en stor setup.exe. IO-kontrolleren stod allerede på prompten, men da de ville trykke <enter> for enden af den, sagde han, at man jo altid tilstod en synder, før han skulle opgraderes, at få et uskyldigt ønske opfyldt. Han ville så gerne bruge en lille EBNF-grammatik. Det var jo det sidste han fik i den verden.
Han fik sit ønske opfyldt, og så brugte IO-kontrolleren sin EBNF-grammatik: 0 - 1 - 10, og der stod alle monitorerne.
"Hjælp mig nu, at jeg ikke bliver opgraderet.", sagde IO-kontrolleren, og så var den opgradering afværget.

If you came directly to this page from an extern link/search engine, click here to go the NerdBird's Nest.