Appelsinkoteletter

Ingredienser (2-3 personer):

500 g svinekoteletter
2 løg
1 rød peber, skåret i strimler
1 grøn peber, skåret i strimler
1 porre, skåret i skiver
2 dåser flåede tomater
saften af 2-3 appelsiner
1 usprøjtet appelsin, skåret i tynde skiver
salt
peber
evt. grønne oliven


Koteletter, løg, peberfrugt, porre og oliven lægges i et ovnfast fad. Tingene skal ligge tæt sammen. Tomater inkl. saft, appelsinsaft, salt og peber blandes godt og hældes over fadet. Appelsinskiverne lægges ovenpå koteletterne.

Bages i ovn ved 200 °C i ca. 30 minutter, afhængigt af tykkelsen på kødet. Kan evt. dækkes med stanniol undervejs, hvis der stikker dele af grøntsager op fra væden, som er ved at blive sorte.

Serveres med ris, gerne en blanding med vilde ris.

Tip: Det behøver ikke at være svinekoteletter; fx kan kalkunschnitzler også anvendes. Opskriften kan også bruges til hvid fisk, men så skal retten ikke have mere end 20-25 minutter, afhængigt af størrelsen på fiskestykkerne.


Opskrifter: Vegetarisk krydret suppe - Rosenkålssuppe - Fisk i fest og farver - Fisk med tomat og appelsin - Farserede peberfrugter - Pindsvinekødboller - Shepherd's Pie med bønner og salsa - Kalkunfrikadeller - Mangokylling - Kalkunlår med citron og hvidløg - Irakisk-inspirerede linseris - Mexicansk-inspireret kartoffelmos - Gigarösti - Nemme kartofler i ovn - Urtekartofler i ovn - Indisk blomkål - Grønne ris - Broccoli-karrylinser - Kylling med chili og tropefrugter - Vindaloopakker - Tropisk gryde - Risnudelomelet - Afrikansk krydret bulgur - Struds i wok - Torskerogn i wok - "Grøn fisk" i ovn - Onde kyllingetrekanter - Nachos med lime-kylling - Appelsinkoteletter - Pølsehorn - Kyllingeboller - Skummelt tarteletfyld - Provencetærte - Skinkesvampetærte - Karrysovs - Heftig guacamole - Fedtfattig hummus - Pinjemakroner - Ananas/mango/mandel-muffins - Blåbærmuffins - Appelsin/choko-muffins - Store "Kløben"-muffins - Lærkes Limoncellokage - Lærkes DHL-stafet-kage - Appelsinsandkage - Kakaokaffekage - Skumkage - Jødekager (Kanelsmåkager) - Kokochokokager - Pandekager uden mælk og smør - Jordbærsorbet - Tranebærboller - Kernebrød - Løgbrød - Peberfrugtbrød - Valnøddebrød


If you came directly to this page from an external link/search engine, click here to go the NerdBird's Nest.