Lærkes DHL-stafet-kage

Ingredienser:

Kagen blev første gang fremstillet, da jeg havde lovet at lave en kage til de tapre deltagere fra COWI's IT-afdeling ved DHL-stafetten 2005.

Første tal angiver mængden til en kage lavet i en almindelig aflang sandkageform – andet tal er hvis man vælger at lave en kage i en større engangsbageform (lidt større end A4).

200/400 g hvedemel
200/400 g sukker
150/300 g smør
½/1 spsk bagepulver
3/6 store æg
100/200 g god mørk chokolade (helst Valrhona el. lign. – i nødstilfælde kan man bruge 1 plade mørk Rittersport)
150/300 g hasselnødder
Saften af ½/1 appelsin
1½/3 poser multicolour cocktailbær

Foodprocessor med hakkefunktion og dejkrog.


Tænd ovnen på 180 ºC (ca.).

Nødder og chokolade hakkes (hvor fint er op til kokken... det kommer an på, om der skal være tydelige chokolade- og hasselnøddebidder i den endelige kage eller ej). Gemmes i en skål. Cocktailbær hakkes groft. Lægges i samme skål som nødder og chokolade.

Skift nu hakkekniven ud med dejkrogen og tøm foodprocessorens skål for nødde-, chokolade- og cocktailbærrester (man behøver ikke at vaske skålen eller at være for grundig – det skal jo alligevel blandes sammen igen). Bland mel, sukker og bagepulver godt. Tilsæt smør og rør, til smørret er godt blandet med det tørre. Tilsæt chokolade, nødder og cocktailbær og rør videre. Tilsæt appelsinsaft og æg og rør, indtil dejen er jævn, flydende og uden andre klumper end nødder, chokolade og cocktailbær.

En almindelig aflang sandkageform/bred engangsform fores med bagepapir/smøres, og dejen hældes op – den må fylde op til 75% af formens højde. Sættes i ovnen på nederste rille og bages i 45-60 minutter, indtil en stegenål stukket ind i midten af kagen ikke har klæbrig dej på sig, når den trækkes ud igen.

Kan evt. serveres lun med vaniljeis.


Opskrifter: Vegetarisk krydret suppe - Rosenkålssuppe - Fisk i fest og farver - Fisk med tomat og appelsin - Farserede peberfrugter - Pindsvinekødboller - Shepherd's Pie med bønner og salsa - Kalkunfrikadeller - Mangokylling - Kalkunlår med citron og hvidløg - Irakisk-inspirerede linseris - Mexicansk-inspireret kartoffelmos - Gigarösti - Nemme kartofler i ovn - Urtekartofler i ovn - Indisk blomkål - Grønne ris - Broccoli-karrylinser - Kylling med chili og tropefrugter - Vindaloopakker - Tropisk gryde - Risnudelomelet - Afrikansk krydret bulgur - Struds i wok - Torskerogn i wok - "Grøn fisk" i ovn - Onde kyllingetrekanter - Nachos med lime-kylling - Appelsinkoteletter - Pølsehorn - Kyllingeboller - Skummelt tarteletfyld - Provencetærte - Skinkesvampetærte - Karrysovs - Heftig guacamole - Fedtfattig hummus - Pinjemakroner - Ananas/mango/mandel-muffins - Blåbærmuffins - Appelsin/choko-muffins - Store "Kløben"-muffins - Lærkes Limoncellokage - Lærkes DHL-stafet-kage - Appelsinsandkage - Kakaokaffekage - Skumkage - Jødekager (Kanelsmåkager) - Kokochokokager - Pandekager uden mælk og smør - Jordbærsorbet - Tranebærboller - Kernebrød - Løgbrød - Peberfrugtbrød - Valnøddebrød


If you came directly to this page from an external link/search engine, click here to go the NerdBird's Nest.