Onde kyllingetrekanter

Ingredienser (60 stk):

2 pakker frossen "ANSI"-butterdej (Forholdet mellem siderne på en ANSI-butterdejsplade er 3:2, en plade er 10-12 cm bred, og der er 5 plader i en pakke)
3-4 kyllingeoverlår
Ca. 1 kop kogte, afdryppede jasmin- eller basmati-ris
½ tsk salt
8 spsk. creme fraiche
8 tsk rød thailandsk karrypasta
4 spsk ekstra stærk gul karry
4 spsk honning
4-8 fed hvidløg
1 æg


Salt, creme fraiche, karrypasta, karry, honning og de pressede hvidløgsfed røres sammen i en skål, gerne aftenen før, så det rigtig kan nå at sætte sig. Blandingen stilles i køleskabet. Det kan evt. være en fordel at benytte fx. et yoghurtbæger til at opbevare krydderiblandingen i, da lugten & farven kan være svær at få væk fra en almindelig plasticskål...

Kyllingen koges i ca. 20 minutter, tages op, og kødet pilles af benene. Kødet skæres i små stykker. Kødet blandes i krydderiblandingen, og der hældes desuden ris i til blandingen har en passende (ikke for flydende) konsistens. Stilles evt. i køleskab en times tid, så krydderierne trækker ind i kyllingen og risene.

Butterdejspladerne tør op i ca. 15 minutter. Ægget slås ud i en kop.

Butterdejspladerne rulles ud og hver skæres i 6 kvadratiske stykker. Der placeres 1-2 tsk. kyllinge-ris-krydderiblanding på midten af hvert butterdejskvadrat, der foldes diagonalt omkring fyldet. Siderne trykkes sammen ved hjælp af en gaffel, og dejpakkerne sættes på en bageplade og pensles med æg.

De skal bage 8-10 minutter ved 250 grader på nederste plads i ovnen.


Opskrifter: Vegetarisk krydret suppe - Rosenkålssuppe - Fisk i fest og farver - Fisk med tomat og appelsin - Farserede peberfrugter - Pindsvinekødboller - Shepherd's Pie med bønner og salsa - Kalkunfrikadeller - Mangokylling - Kalkunlår med citron og hvidløg - Irakisk-inspirerede linseris - Mexicansk-inspireret kartoffelmos - Gigarösti - Nemme kartofler i ovn - Urtekartofler i ovn - Indisk blomkål - Grønne ris - Broccoli-karrylinser - Kylling med chili og tropefrugter - Vindaloopakker - Tropisk gryde - Risnudelomelet - Afrikansk krydret bulgur - Struds i wok - Torskerogn i wok - "Grøn fisk" i ovn - Onde kyllingetrekanter - Nachos med lime-kylling - Appelsinkoteletter - Pølsehorn - Kyllingeboller - Skummelt tarteletfyld - Provencetærte - Skinkesvampetærte - Karrysovs - Heftig guacamole - Fedtfattig hummus - Pinjemakroner - Ananas/mango/mandel-muffins - Blåbærmuffins - Appelsin/choko-muffins - Store "Kløben"-muffins - Lærkes Limoncellokage - Lærkes DHL-stafet-kage - Appelsinsandkage - Kakaokaffekage - Skumkage - Jødekager (Kanelsmåkager) - Kokochokokager - Pandekager uden mælk og smør - Jordbærsorbet - Tranebærboller - Kernebrød - Løgbrød - Peberfrugtbrød - Valnøddebrød


If you came directly to this page from an external link/search engine, click here to go the NerdBird's Nest.