Thawte Web of Trust FAQ

English version.

Hvad er Web of Trust?
http://www.thawte.com/certs/personal/wot/contents.html

Kan alle blive notariseret?
Du skal være tilmeldt som "almindelig" bruger hos Thawte først.

Hvor mange points skal jeg bruge?
For at kunne få dit navn på dit certifikat, skal du bruge minimum 50 points.

Hvor mange points kan en notary give?
En notary kan give op til 35 points. Du er derfor nødt til at konsultere mindst to notaries for at opnå 50 points. En notary kan vælge at give mindre end 35 points, hvis han/hun ikke er tilfreds med kvaliteten af de viste dokumenter (pas/kørekort).

Kan alle notaries give 35 points?
Nej. På samme måde, som almindelige brugere optjener points ved at konsultere flere notaries, optjener notaries anciennitet ved at notarisere brugere. Jo højere anciennitet, jo flere points kan han/hun give. Pt. kan alle 3 notaries i København dog give 35 points.

Hvad skal jeg medbringe?
Du skal medbringe dit pas eller dit kørekort samt en fotokopi (en kopi pr. notary) af samme. Notary'en beholder kopien. Medmindre andet er aftalt, skal der også medbringes det angivne gebyr. Du skal derudover kunne huske hvad dit Thawte-ID er.

Hvad er mit Thawte-ID?
Dit Thawte-ID er det ID, du logger på Thawtes site med. I "gamle" dage var det sædvanligvis et nummer på formen DK-(dit CPR-nummer)-1 (for danskere); nu om dage er det e-mailadressen.

Hvad sker der ved en notarisering?
Du og notary'en udfylder i fællesskab et skema, hvori du ansøger om points og skriver under på, at "du er dig" og notary'en underskriver på, at han/hun har mødt dig og stoler på dig og de fremviste identitetspapirer. Notary'en opbevarer dette dokument sammen med kopien af dit pas/kørekort i mimimum 5 år, således at Thawte til enhver tid kan bede om at se disse dokumenter.

Hvem ser disse oplysninger, jeg giver?
Notary'en har tavshedspligt overfor alle undtagen Thawte mht. de oplysninger, der gives i forbindelse med notariseringen og skal gemme papirerne et sikkert sted.

Jeg vil ikke oplyse mit CPR-nummer!
Beklager, intet CPR-nummer, ingen points. "National Identity Number" skal udfyldes. Det hedder Web of Trust - hvis du vil have, at vi skal stole på, at du er dig, er du også nødt at stole på, at notary'erne og Thawte behandler dit CPR-nummer fortroligt.

Hvornår får jeg mine points?
Såsnart notary'en registrerer dine points hos Thawte. Det sker sædvanligvis indenfor et døgn, men det vil notary'en sandsynligvis fortælle dig, hvornår han/hun forventer at have registreret dig.

Hvad skal jeg gøre bagefter?
Request et nyt certifikat.

Hvem bestemmer gebyrets størrelse?
Det er helt op til den enkelte notary. Nogen prøver at tjene penge på det; andre ser mere "idealistisk" på det og ønsker blot et symbolsk beløb til dækning af fx. transport.

Hvor stort er jeres gebyr?
Sædvanligvis 50 kr. Gebyret falder væk, hvis vi mødes et sted, hvor vi i forvejen ville være (fx. til et arrangement i UNF eller DKUUG). Tilsvarende forhøjer vi gebyret, hvis transportudgifterne er kraftigt forhøjet, fx. i forbindelse med at skulle krydse Øresundsbron eller Storebælt.

Er I lønnet af Thawte?
Nej.

Notariserer I også udlændinge?
Ja, selvfølgelig (sålænge vi taler et fælles sprog, såsom engelsk). WOT er et internationalt fænomen, og skulle man befinde sig samme sted som os, fx. i København som turist, er man velkommen til at kontakte os for en aftale. Der gælder de samme krav mht. legitimation og kopi deraf. Vi har pt. notariseret nordmænd, finner og grækere.

Hvor udbredt er det?
Det er (endnu) ikke specielt udbredt her i Danmark. Der er pt. 3 notaries i landet (alle i København) og vi har notariseret under 30 forskellige personer i alt. Men man kan jo håbe på, at det vil ændre sig.

Hvilket område dækker I?
Vi er registreret som notaries i København og dette er vores primære "territorium". Vi er dog af og til ude at rejse, så andre byer kan være en mulighed også. Skåne (herunder Malmö, Lund og Helsingborg) er absolut en mulighed, men hertil er vi nødt til at forhøje gebyret til at dække afgiften for at komme over Øresundsbron. Det samme gælder for arrangementer på Fyn; her sætter vi dog som minimum at der skal notariseres 4 eller flere personer i samme session eller at vi i forvejen skal til Fyn (eller videre til Jylland).

Kan I notarisere flere personer i samme session?
Ja, hellere end gerne! Hellere ét møde med 3 personer end 3 møder med én person, så hvis I er flere, så prøv at få lavet en samlet aftale. Der er mulighed for rabat, hvis I er 5 eller derover.

Har I en fast "konsultationstid"?
Nej, det er "kundegrundlaget" i Danmark for lille til. Kontakt os på notary@nerdbird.dk for at lave en individuel aftale.

Når jeg kontaker jer, skal jeg så "signe" min mail?
Ikke nødvendigvis. Og hvis dit certifikat er ugyldigt, så... er det nok bedre helt at lade være med at signe. Mailprogrammer kan hidse sig ret vildt op over den slags.

Hvad er et typisk mødested?
Et offentligt sted såsom Københavns Lufthavn eller Hovedbiblioteket; semi-offentlige steder såsom hoteller og læreanstalter.

Vi har et møde i vores XYZ-brugergruppe, og vi er en del XYZ-brugere, der gerne vil notariseres. Vil I komme til vores møde?
Absolut! Bemærk, at vi kun kan notarisere personer, der allerede er registreret som almindelige brugere hos Thawte, så evt. "uvidende" (utilmeldte) XYZ-brugere, der er til stede og fatter interesse, kan ikke umiddelbart notariseres på stedet. En mulighed ville være, at der på forhånd var informeret om, at muligheden for notarisering var til stede den aften, således at alle havde det nødvendige kendskab på forhånd. Det er jer og ikke os, der skal komme med den information.

Jeg har et problem med mine certifikater, kan I hjælpe mig?
Beklager, vi er notaries og ikke Thawtes support-folk.

Hvor kan jeg læse mere?
Hos Thawte, her: http://www.thawte.com/certs/personal/wot/contents.html og her: https://www.thawte.com/support/wot.html

Hvordan blev I notaries?
Vi tog til Göteborg og mødtes med en sydafrikansk Thawte-agent på en mørk og skummel hotelbar; om ham vidste vi ikke hvordan han så ud, men kun at han ville bære det "hemmelige" logo på tøjet og at vi skulle aflevere en kopi af vores pas til ham... Det lyder skummelt, men det var det ikke. Thawtes tur rundt i Skandinavien indebar desværre ikke et besøg i København, så vi tog en smuttur til Göteborg i stedet.


If you came directly to this page from an extern link/search engine, click here to go the NerdBird's Nest.